Østrig, Tyskland
Land
Grad 3
Sværhedsgrad
8 dage
Varighed
Juni-sept
Periode

Selvguidet vandreferie i Berchtesgaden Nationalpark i Tyskland og Østrig

Den eneste tyske nationalpark i alperne, Berchtesgaden
Imponerende panoramaudsigter
Tysklands dybeste og måske reneste sø Königssee
Tårnhøje bjerge, grønne sætere, skovklædte dale med rivende floder
Alpehytter med hjemmelavede specialiteter
Bagagetransport fra hotel til hotel og transfers

Alpin trekkingtur

Fantastisk alpine trekkingtur gennem og rundt om nationalparken Berchtesgaden med Tysklands dybeste sø Königssee. Søen er 192 meter dyb. Vandreruten passerer det store bjergmassiv Hochkönig. Længere mod syd er der udsigt til gletsjerne i den højeste bjergkæde øst for Brennerpasset: Hohe Tauern. Det er her Østrigs højeste bjerg Grossglockner ligger.

Du vandrer gennem store skove, over grønne sætere med sommerblomster, langs floder i dalene til charmerende alpelandsbyer. Overalt tårner bjergene sig højt op. Behøver vi at fortælle, at her er flot?

Stemningen i de små alpehytter er hyggelig, og her kan nydes lokale hjemmelavede specialiteter.

Berchtesgaden er en populær destination for danske vandrere, da det er forholdsvist nemt at komme frem i egen bil eller med Flixbus eller tog (se DSB Udland)

Vi har sørget for overnatninger, transfers, bagagetransport og udførlige rutebeskrivelser og kort, så du nemt finder vej på egen hånd.

NYHED i 2024. Din roadbook er digital, med mindre du laver et aktivt valg og tilkøber en trykt roadbook, som udleveres ved ankomst på første hotel.

Book i god tid

Sæsonen for denne alpine vandreferie i Berchtesgaden er relativt kort, hotellerne små og med kun 2 ugentlige ankomstdage, så tidlig booking tilrådes.

En anden alpin vandretur finder du i området Salzkammergut i Østrig. Turen hedder 10 søer i Salzkammergut.  Denne tur kan påbegyndes hver dag og sæsonen er cirka en måned længere i hver ende.

1

Dag 1. Ankomst til Königssee i Berchtesgaden

Individuel ankomst og check-in på hotellet. Velkomstbriefing på hotellet kl.18

2

Dag 2. Fra Königssee til Weissbach

Transfer til turens start. Først går du gennem den fortryllende skov langs den brølende flod. Det går op ad bakke til Hintersee-søen. Turen går rundt om den krystalklare sø, hvor de omkringliggende bjerge spejler sig i søen.  Herefter starter din tur ind i hjertet af nationalparken. I begyndelsen er det en nem gåtur på store, brede grusstier. En imponerende hængebro krydses, og det går støt op ad bakke mod bjergpasset Hirschbichl og over grænsen til Østrig. Du når Bindalmen-alperne kort før rutens højeste punkt. Videre ned forbi græsningsarealer og gennem en kløft med brusende vandfald til den alpine landsby Weißbach.

Vandring: ca. 5,5 timer, 18 km, 500 m op, 500 m ned

3

Dag 3. Fra Weissbach til Dienten am Hochkönig

Kort transfer til Maria Alm. Derfra starter opstigningen ad alpeveje til de grønne sætere. En uovertruffen vandretur forbi høje bjerge. Nyd især udsigten til Østrigs største nationalpark Hohe Tauern med bjerget Grossglockner. Nedstigning til Dienten følger meget varierede stier gennem bl.a. skov, inden du krydser skiløjper og kommer ned i byen.

Vandring: ca. 5 timer, 12 km, 800 m op, 750 m ned.

4

Dag 4. Fra Dienten am Hochkönig til Arthurhaus/Mühlbach

I dag venter en af turens smukkeste etaper over grønne sætere. Måske derfor er ruten betegnet Kongevejen. Nedenfor de stejle, sylespidse bjergtoppe, vandrer du for foden af Hochkönig massivet til Arthurhaus. Omgivet af gemser, kvæg og heste vandrer du igennem imponerende landskaber med spredte alpehytter. Overnatning i Arthurhaus eller Mühlbach.

Vandring: ca. 5 timer, 15 km, 700 m op, 250 m ned

5

Dag 5. Fridag for foden af Hochkönig-massivet

Tag en afslapningsdag eller tag en mindre vandretur rundt til bjerghytter i området. Jeres rutebeskrivelser indeholder 2 forskellige forslag.

Vandring: ca. 2 timer, 5 km, 250 m op, 250 m ned

6

Dag 6. Fra Arthurhaus / Mühlbach til Werfen og Golling

Vandreturen går fra Arthurhaus ned over de alpine sætere og gennem skove. Det vældige bjergmassiv åbner sig op med de mest fantastiske udsigter. Ruten følger et gammelt spor som minearbejderne benyttede og ender i floddalen Salzach og den smukke by Werfen. Er du kommet afsted fra morgenstunden er der tid til at besøge slottet Hohenwerfen og ishulerne i Werfen, inden du tager toget til Golling. Hohenwerfen er kendt fra krigsfilmen Ørneborgen med Clint Eastwood.

Vandring: ca. 4 timer, 13 km, 50 m op, 1050 m ned

7

Dag 7. Fra Golling til Königssee

Hvor dagen i går mest var ned ad bakke er det i dag omvendt. En lang stigning fra Bluntau dalen fører dig op gennem skoven til grænseovergangen Torrener Joch og tilbage ind i Tyskland. Halvvejs oppe kan du tage en pause ved sætterhytterne ved Jochalm.

Turen fortsætter gennem den vidunderlige natur til toppen Jenner i Berchtesgaden, hvorfra du har udsigt til hele ugens vandretur. Dagen slutter med en tur med svævebanen ned i dalen til Königssee.

Vandring: ca. 6 timer, 12 km, 1350 m op, 50 m ned

8

Dag 8: Hjemrejse

Afrejse eller forlæng med ekstra nætter

REJSEPERIODE Dette er en sommertur, som kan foretages i perioden fra juni til september. Startdage: lørdage og søndage
CORONA Udenrigsministeriets rejsevejledning Tyskland

Bemærk at du på denne vandretur krydser grænsen til Østrig.  Udenrigsministeriets rejsevejledning Østrig

VANDRETURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 3. Der er her tale om rigtig bjergvandring med mange højdemeter både op og ned. Stierne er generelt gode, men der kan være passager med smalle stenede stier, hvor det er vigtigt at være sikker på fødderne.
INFORMATIONSMØDE  Afholdes på hotellet på ankomstdagen kl.18.
BAGAGETRANSPORT Bagagen transporteres fra hotel til hotel, og I bærer kun en dagtursrygsæk med fornødenheder til dagen.
OPHOLD I bor 7 nætter på fem forskellige 3-stjernede hoteller. På dag 5 er der en overliggerdag, hvor man kan vælge at slappe af eller tage en ekstra vandretur.
FORPLEJNING Turen inkluderer morgenmad.
Jeres rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor og hvornår det er muligt at købe ind til frokost.
Det er muligt at tilkøbe halvpension.
ALENE-REJSENDE Kontakt os for information.
Vær dog opmærksom på sikkerheden, når du færdes alene.
Find evt. en vandrekammerat i Facebook-gruppen Vandre med Andre
HUND Man kan medbringe hund på denne tur. Race og størrelse på hunden skal oplyses ved reservation. Eventuelle gebyrer betales direkte til hotellerne undervejs. Disse udgør typisk 8-15 € pr. nat. Bemærk at hunde skal holdes i snor, og at mundkurv er påkrævet ved transport.
TRANSPORT Turen starter og slutter i Schönau am Königssee.

Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier

Ankomsttidspunkt  Check-in på første hotel

Fly  Fra København og Hamborg er der direkte fly til München. Alternativt kan man flyve til Salzburg eller Innsbruck, men det kræver flyskifte.

Fra Billund er der fly med Lufthansa via Frankfurt.

Lokaltransport  Der kører tog til Berchtesgaden. Herfra er der bus eller taxa til Schönau am Königssee (ca. 15 min).

Bil  Der er offentlig parkering nær hotellerne. Det koster 5 € pr. dag eller 30 € pr. uge.

Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse.

Læs også generel vejledning om transport her på hjemmesiden.

TUROPERATØR Eurofun Touristik GmbH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser.

STARTDAGE  Turen har afgang på lørdage og søndage i sommerperioden 8. juni – 22. september

PRISER pr. person i dobbeltværelse

Sæson fra/til Hotelkategori I
08.06.24 16.06.24 7.098 kr.
17.06.24 30.06.24 7.798 kr.
01.07.24 25.08.24 8.198 kr.
26.08.24 08.09.24 7.798 kr.
09.09.24 22.09.24 7.098 kr.

UDSOLGT: Endnu ingen meldinger om udsolgte datoer

INKLUDERET 
7 nætter i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet
7 x morgenmad
1 x frokostpakke (Arthurhaus/Mühlbach)
Velkomstbriefing (engelsk/tysk)
Bagagetransport fra hotel til hotel
Transfers iht. program
Togbillet fra Werfen til Golling (Dag 6)
Svævebane (Dag 7)
Digital roadbook med kort (engelsk)
Detaljerede rejsedokumenter (på engelsk)
Afrejseinformation på dansk
GPS-data (på anmodning)
Service hotline (engelsk)
IKKE INKLUDERET
Transport fra/til Danmark
Enkeltværelsestillæg
Evt. turistskatter på hotellerne (typisk 1-2 € pr. person/nat)

TILKØB

Trykt roadbook (engelsk) 150 kr. (udleveres ved ankomst på første hotel)
Enkeltværelsestillæg 1.300 kr.
Halvpension 1.100 kr. (7 middage)
Ekstra nat Königssee 650-800 kr. pr. person pr. nat i dobbeltværelse med morgenmad (pris sæsonafhængig)

275 kr. i tillæg for enkeltværelse

Afbestillingsforsikring Koster 7 % af rejsens samlede pris + 1,1% af præmien i statsafgift
Rejseforsikring Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring

RABAT

Børnerabat På forespørgsel.
Flersengsværelser 3. person i værelset får 10% rabat

 

Vandreferie Königssee Berchtesgaden Nationalpark, Tyskland
Vandreferie Berchtesgaden Zauberwald Tyskland
Vandreferie Hochkönig-massivet Østrig
Vandreferie Berchtesgaden Tyskland Murmeldyr
Vandreferie Arthurhaus Berchtesgaden Tyskland
Vandreferie sæter Berchtesgaden Tyskland
Vandreferie Königssee Berchtesgaden Nationalpark, Tyskland
Vandreferie Hochkönig Østrig
Vandreferie Königssee Berchtesgaden Nationalpark, Tyskland
Vandreferie-Tyskland-Berchtesgaden
Vandreferie Königssee Berchtesgaden Nationalpark, Tyskland
Vandreferie Hochkönig Østrig
Vandreferie Hochkönig Østrig
Vandreferie Königssee Berchtesgaden Nationalpark, Tyskland
Kirken St Bartolomæus Königssee Berchtesgaden