Når man skal bedømme en turs sværhedsgrad, er det en kombination af turens længde, terrænet, højdemeter op og ned og højden i sig selv. En turs sværhedsgrad kan variere hen over dagen og mellem de forskellige dage, og vil altid være et nogenlunde gennemsnit af ugens vandring. F.eks. kan en Grad 3 tur godt komme op og snitte en Grad 4 på kortere strækninger, mens andre strækninger er en nemmere 2’er.

Ofte er ture i bjergrigt terræn ikke opgivet i kilometer men i antal vandretimer. F.eks. kan det snildt tage 5 timer at vandre 10 kilometer, hvis det er meget kuperet, mens man på en fladere rute måske kan gå 20-25 km på 5 timer.  Antal vandretimer er som regel opgivet uden pauser og er i øvrigt meget individuelt afhængigt af din form og tekniske kunnen. Nogle mennesker er meget hurtige ned ad bakke, mens andre går meget langsomt og forsigtigt.

Hver tur vil udover en angivelse af den pågældende sværhedsgrad være beskrevet med ord, så man kan få et indtryk af terrænet og stiernes beskaffenhed, og hver dag har angivet en varighed og/eller længde samt højdemeter op og ned.

I dårligt vejr kan en turs sværhedsgrad føles hårdere, end når solen skinner.

Er du i tvivl om du kan klare en given tur, så kontakt os for en snak om sværhedsgraden og din form. Har vi ikke selv gået turen, kender vi en som har.

Ingen regel uden undtagelse. Beskrivelser er vejledende, og der kan være enkelte afvigelser i den beskrevne sværhedsgrad. Mange dage er der alternative vandremuligheder, og etapernes længde kan variere lidt.

Lette Grad 1 vandreture er den ideelle mulighed for

  • begyndere udi vandring og skal prøve af om det er noget for dem
  • dig der ikke til daglig dyrker motion, hvor pulsen kommer op
  • familier med mindre børn

Det er ture, hvor man nyder at tilbringe tid i naturen og observere omgivelserne. Her er ingen hastværk, og der er tid til både at nyde kulturen og det lokale køkken.

Terrænet er for det meste ret fladt, men der kan være enkelte korte stigninger. Ruten er enkel, og du går på velholdte stier. Størstedelen af ​​stierne er godt skiltet og markeret. En dagstur på dette niveau tager typisk ca. 3 – 4½ timer.

Grad 2 ture er lette til moderate uden særlige tekniske vanskeligheder. Størstedelen af ​​ruterne er godt afmærket. Du går på velholdte stier og er i stand til virkelig at nyde omgivelserne. En dagstur har typisk op til ca. 5 timers vandring. Nogle gange lidt længere hvis terrænet er fladt. Højdeforskellene er små, men der kan være enkelte længere stigninger.

Grad 2 ture egner sig for

  • begyndere med god udholdenhed
  • familier med ældre børn
  • vandreentusiaster med godt helbred og en god grundform

Grad 3 ture er mere krævende, da terrænet nu bliver mere kuperet bjerglandskab, men der kan også være flade sektioner. Vandrestierne er ofte smalle og ujævne, og dagsturene ligger på 4 – 6 timers vandring. Der kan også være en eller flere topture, hvor belønningen er fantastiske panoramaudsigter.

Grad 3 ture er designet for

  • erfarne vandrere
  • vandrere med udholdenhed og godt fitnessniveau
  • vandreentusiaster uden højdeskræk og sikker på fødderne

Med en Grad 4 tur kommer du på rigtig bjergvandring gennem storslåede bjergkæder i højder mellem 1500 og 2500 meter over havets overflade (moh). Stierne er stenene og visse steder på udsatte steder. Dagsetaper på op til 7 timers vandring.

Disse bjergture er for

  • erfarne og trænede bjergvandrere
  • vandrere med god udholdenhed og et højt fitnessniveau
  • vandrere som er sikre på fødderne og uden højdeskræk
  • vandreentusiaster, der ejer passende udstyr af god kvalitet og ved hvordan det fungerer