Tyskland
Land
Grad 3
Sværhedsgrad
9 dage, 5 dage, 7 dage
Varighed
April-Oktober
Periode

Selvguidet vandreferie i Bayern i Tyskland

Tysklands næststørste naturpark Altmühltal
Naturfænomenet “De tolv Apostle” – en helt særlig kalkstens-klippeformation
Idyllisk vandring fra by til by
Gamle borge, slotte og paladser
Bayersk øl og fyldige måltider
Vælg mellem flere varianter af turen på 5, 7 eller 9 dage

Panoramastien er klassificeret som en af ”Top Trails of Germany”, der består af de bedste langdistance vandreruter i Tyskland.

Vandreruten går gennem Naturpark Altmühltal i delstaten Bayern, der mod øst grænser op til Tjekkiet og mod syd til Østrig

Alt-mühl-tal betyder direkte oversat: den gamle mølledal. Den omgiver den ca. 220 km lange flod Altmühl, der også er en biflod til Donau. Naturparken ligger mellem byerne Stuttgart, Nürnberg og München. Kun 8-900 km fra den dansk-tyske grænse.

Naturpark Altmühltahl er den næststørste naturpark i Tyskland med næsten 3000 km2. Den er hovedsageligt kendt for sin uspolerede natur med takkede dolomitklipper, solbeskinnede enebærheder, bløde floddale og store skove. Her er storslåede udsigter til bl.a. klippeformationen “De Tolv Apostle”.

Udover den smukke natur vil du opleve historiens vingesus. Her har både kelterne og romerne sat deres aftryk. Det romerske kejserriges grænse lå netop her. Senere har adelen ladet slotte og paladser opføre, ligesom ærkebiskopper har bygget kirker og klostre.

I Altmühltal-dalen kan du også nyde mange kulinariske lækkerier: fra velsmagende pølsespecialiteter til den lokale humle i form af talrige lækre øl.

Terrænet er let, og du vandrer på gode stier. Dog skal du have et rimeligt konditionsniveau. På de længere etaper er det muligt at skyde genvej enten til fods eller med offentlig transport.

På denne tur er det muligt at medbringe hund. Skal bookes sammen med turen, da det kræver særlige værelser på overnatningsstederne.

NYHED i 2024. Din roadbook er digital, med mindre du laver et aktivt valg og tilkøber en trykt roadbook, som udleveres ved ankomst på første hotel.

Andre ture i Tyskland

Her følger programmet for hele 9-dages turen med 8 nætter og 7 vandredage.

7 dages turen starter med Dag 1 og slutter på Dag 7 efter morgenmad. Dvs. 7 dage / 6 nætter / 5 vandredage

5 dages turen starter med Dag 1 og slutter på Dag 5 efter morgenmad. Dvs. 5 dage / 4 nætter / 3 vandredage.

1

Dag 1 – Ankomst på egen hånd til Treuchtlingen

Den idylliske lille by Treuchtlingen ligger i centrum af naturparken Altmühltal, den næststørste naturpark i Tyskland.

Hvis du ankommer tidligt kan du starte ferien med afslapning i den velkendte Altmühl-Thermal Spa.

2

Dag 2. Treuchtlingen - Pappenheim

Med udsigt over floden Altmühl, der snor sig gennem dalen, vandrer du via “Djævelens prædikestol” mod middelalderbyen Pappenheim. Via udsigtspunktet Hollerstein går turen atter nedad mod floden. Du fortsætter i afslappet tempo langs flodens forløb til dagens destination Pappenheim.  Her bliver du mødt af det imponerende slot, der var sæde for de tidligere rigsmarsker.

Vandring: ca. 14km, ca. 4 timer, 280 m. op, 290 m ned 

3

Dag 3. Pappenheim - Dollnstein

Via en højtbeliggende sti med en fantastisk udsigt går du til Solnhofen. Her findes stenbrud med de velkendte Solnhofer kalkstenplader og stedet hvor man kan finde over 140 millioner år gamle fossiler. Kort efter venter det imponerende og meget fotograferede naturmonument “De Tolv apostle”. De stejle kalkstensklipper ligger som en bue i landskabet. Ruten fører dig videre til Dollnstein i den oprindelige Donau-dal.

Vandring: ca. 25 km, ca. 5-6,5 timer, 650 m op, 650 m. ned

4

Dag 4. Dollnstein - Eichstätt

Du passerer den tårnlignende klippeformation Burgsteinfelsen, og fortsætter gennem skove og enebærheder. Senere følger du en bjergsti med fantastisk udsigt hele vejen til Eichstätt. Willibalds slot tårner sig op over denne barokke by der i gamle dage var bispedømme. Her er fine bygninger og små listige gyder.

Vandring: ca. 15 km, ca. 5 timer, 360 m op, 340 m ned 

5

Dag 5. Eichstätt - Kipfenberg

Afrejse hvis du er på 5 dages turen .

Med en dejlig udsigt over Osterberg-bjerget og det romerske fort Vetoniana går du til Buchenhüller mammutgrotte. Her blev for godt 100 år siden fundet et mammutskelet, som er udstillet på museet på Willibaldsburg. Du fortsætter ad vidunderlige alpine stier ovenover floden, og har en fantastisk udsigt over dalen og klippesiderne, mens du går langs den panoramiske sti. Du går gennem Gugoldinger Wacholderheide, som er et fantastisk naturbeskyttelsesområde, inden du går forbi Arnsberger Leite og Limes vagttårn til Kipfenberg.

Vandring: ca. 26 km, ca. 6 timer, 720 m op, 740 m ned 

6

Dag 6. Kipfenberg - Beilngries

Dagens vandretur starter med en fantastisk udsigt og kig ind i den smukke Anlauter-dal. Du når frem til markedsbyen Kinding med sin imponerende befæstede kirke og små hyggelige kroer. Kort efter lever panoramastien igen op til sit navn. Udsigten ind i Altmühl-dalen og til bizarre klippeformationer er storslået. Derefter venter endnu en naturskøn udsigt til Main-Donau-kanalen, der som navnet antyder forbinder floderne Main og Donau. Dagens vandring slutter med en stejl nedstigning til Beilngries.

Vandring: ca. 24 km, ca. 5,5 – 6 timer, 540 m op, 550 m ned. 

7

Dag 7. Beilngries - Riedenburg

Afrejse hvis du er på 7 dages turen.

Via Arzberg bjergplateauet går turen ind i “syvdalebyen” Dietfurt, hvor vand i form af Main-Donau-kanalen, floder og kilder spiller en vigtig rolle. Nyd udsigten til Eggersberg-paladset og flere flotte klippeformationer og følg Altmühltal-promenaden ind i den smukke landsby Gundlfing. Fra “Djævlens Klippe” kommer du til den rolige slotsby Riedenburg.

Vandring: ca. 35 km, ca. 7,5 timer, 680 m op, 700 m ned 

8

Dag 8. Riedenburg - Kelheim

Krogede træer og klippetårne flankerer den til tider stejle sti op til Prunn slottet. Du passerer den blå glitrende karstkilde “Blautopf” og fortsætter langs Main-Donau-kanalen. Du bliver belønnet med endnu en storslået udsigt så langt øjet rækker. Tilbage i dalen går du langs Jura-klippen til “Kelterens Væg”, der fører dig ned til Donau floden. Udsigten ned til den mægtige Donau-kløft, hvor klipperne rejser sig brat op på begge sider af floden, er imponerende. Du slutter vandreturen af med at sejle igennem kløften til Kelheim.

Vandring: ca. 19 km, ca. 5,5 timer, 470 m op, 470 m ned 

9

Dag 9. Hjemrejse

Efter morgenmaden er det blevet tid til afgang. Du har også mulighed for at forlænge opholdet.

Forbehold for ændringer i programmet som Green Active Tours ikke har nogen direkte indflydelse på

 

STARTDAGE Alle ugedage
VANDRETURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 2-3
INFORMATIONSMØDE Nej
BAGAGETRANSPORT Bagagen transporteres fra hotel til hotel, og I bærer kun en dagtursrygsæk med fornødenheder til dagen.
OPHOLD I bor på 3-stjernede hoteller i private værelser med eget bad/toilet.

Mulighed for at tilføje ekstra overliggerdage i alle byer på ruten

FORPLEJNING Turen inkluderer morgenmad.
Jeres rutebeskrivelser vil indeholde information om hvor og hvornår det er muligt at købe ind til frokost.
ALENE-REJSENDE Det er muligt at købe turen som alene-rejsende. Der er et ekstra tillæg for dette.

Vær dog opmærksom på sikkerheden, når du færdes alene

Find evt. en vandrekammerat i Facebook-gruppen Vandre med Andre

HUND Man kan medbringe hund på denne tur.
TRANSPORT Turen starter i Treuchtlingen og slutter i enten Kelheim, Beilngries eller Eichstätt

Turen inkluderer ikke transport fra/til Danmark. Som udgangspunkt kan I lave transporten til/fra destinationen billigst selv, men vi sender gerne et tilbud på flytransporten ud fra jeres ønskede kriterier

Ankomsttidspunkt  Første dag er en ankomstdag og der er ikke noget program denne dag. Check-ind på hotellet muligt fra kl. …

Bil – kun ca. x km fra Padborg og ca. x km fra Rostock

Parkering – ca. € om dagen på offentlig parkeringsplads

Tog  tjek www.bahn.de

Bus  tjek www.flixbus.dk

Fly  Flyv til f.eks. x. Tog herfra til x ca. x timer.

Lokaltransport

Yderligere info i jeres afrejseinformation, som fremsendes i god tid inden afrejse.

TUROPERATØR Eurofun GMBH er turoperatør på denne rejse, og Green Active Tours er blot formidler af rejsen til det danske marked. Turoperatøren står for alt det praktiske med hensyn til afvikling af turen, og rejsen sker iht. til deres betingelser.

REJSEPERIODE  Turen har daglig afgang i perioden april – oktober

PRISER pr. person i dobbeltværelse

Kan du ikke se hele prisskemaet din mobiltelefon, så vend den om på siden.

Sæson fra/til 5 dage 7 dage 9 dage
06.04.24 05.05.24 3.698 kr. 5.198 kr. 6.398 kr.
06.05.24 16.06.24 3.898 kr. 5.598 kr. 6.898 kr.
17.06.24 01.09.24 4.498 kr. 5.998 kr. 7.498 kr.
02.09.24 15.09.24 3.898 kr. 5.598 kr. 6.898 kr.
16.09.24 06.10.24 3.698 kr. 5.198 kr. 6.398 kr.

UDSOLGT: Endnu ingen meldinger om udsolgte datoer i 2024

Ved booking: skriv i Bemærkninger om du ønsker 5, 7 eller 9 dage. Så retter vi ordren til.

INKLUDERET 
4, 6 eller 8 nætter i delt dobbeltværelse med eget bad/toilet
4, 6 eller 8 x morgenmad
Bagagetransport fra hotel til hotel
Bådtur Weltenburg – Kelheim (9 dages tur)
Digital roadbook med kort (engelsk)
Detaljerede rejsedokumenter (på engelsk)
Afrejseinformation på dansk
GPS-data
Service hotline (engelsk)
IKKE INKLUDERET
Transport fra/til Danmark
Enkeltværelsestillæg
Evt. turistskatter på hotellerne (typisk 1-2 € pr. person/nat)
Transport retur til startstedet

TILKØB

Trykt roadbook (engelsk) 150 kr. (udleveres ved ankomst på første hotel)
Enkeltværelse Tillæg for enkeltværelse:

5 dage: 1050 kr.

7 dage: 1600 kr.

9 dage: 2100 kr.

Notér dit ønske i Bemærkninger, når du booker

Ekstra nætter Treuchtlingen: 525 kr. pr. person i dbl.værelse
Enkeltværelsestillæg: 150 kr.Eichstätt / Beilngries / Kelheim:
600 kr. pr. person i dbl.værelse
Enkeltværelsestillæg:  190 kr.Notér dit ønske i Bemærkninger, når du booker.
Parkering Ca. 5-10 € pr. dag
Afbestillingsforsikring Koster 7 % af rejsens pris + 1,1 % af præmien i statsafgift.
Rejseforsikring Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring

RABAT

Børnerabat Forhør nærmere
Flersengsværelser Forhør nærmere

 

Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti udsigt
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti udsigt
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti familievandring
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti
Vandreferie Tyskland Altmühltal Panoramasti sjov bro