Danmark
Land
Grad 1-2
Sværhedsgrad
4 dage
Varighed
Hele året
Periode

Guidet vandreferie i Nationalpark Mols Bjerge og omegn

4 vandredage i 4 forskellige områder i Syddjurs
Den historiske Kalø-egn med slotsruin, gods og skove
Mols Hoved med Isgård Gods og høje klinter
Nationalpark Mols Bjerge med sit kuperede istidslandskab
Helgenæs og Sletterhage med Tyskertårnet, Ellemandsbjerget og smukke kyster
Overnatninger i private værelser med eget bad og toilet og udsigt over landskabet
Lækker helpension – morgenmad, frokostsandwich og aftensmad
Dedikeret lokalguide som er hjemmevant på egnen

Oplev nogle af de skønneste og meget varierede vandreruter i Østjylland på denne guidede vandreferie.

Turen kan bookes af private vandregrupper og justeres i antal dage, vandredistancer, terræn efter ønske fra gruppen.

Dette er et forslag til nogle af de smukkeste landskaber, mest varierede vandreruter, spændende seværdigheder med gode fortællinger.

Kalø Gods, skove og slotsruin

Kalø Gods´ store bindingsværkslade Karlsladen fra 1700-tallet er virkeligt imponerende. Fra Jagtslottet kan vi se ned over Kalø Vig, skovene og slotsruinen.

Turen går gennem Ringelmose og Hestehave Skove. Vi finder fortidsminder i kraft af gravhøje, stendysser, hellekister, mindesten m.m. I havbakkerne forundres vi over de krogede træer, og i Følle Bunds vådområde spotter vi måske store fugleflokke.

Vi går ad Danmarks længste bevarede middelaldervej og besøger Kalø Slotsruin. Fra udsigtstårnet kan vi se 360 grader rundt. På revet ved indsejlingen til Egens Vig ligger ofte sæler og hviler.

Mols Hoved

Vandreturen går rundt på den sydlige del af Mols Hoved. Vi går nedenfor de op til 47 meter høje klinter, hvor digesvalerne bor i huller. Vi går gennem det bakkede istidslandskab til Isgård Gods og hører historier om gejstlige og svinedrengen der blev “greve”. Vi kommer gennem små landsbyer, hvor tiden nærmest har stået stille.

Vi har undervejs udsigt til Århus, Samsø, Sletterhage og i klart vejr måske endnu længere.

Mols Bjerge

Det er ikke uden grund at Mols Bjerge er blevet centrum for nationalparkens opståen. Her er kuperet og utroligt smukt. Stier og grusveje går på kryds og tværs og nok at vælge imellem til flere dages vandring. Afhængigt af ønskede distancer sammensætter vi den mest varierede rute med de bedste seværdigheder.

Her findes Mols´ og Djurslands højeste punkt Agri Bavnehøj på 137 meter.  Herfra er en flot panomramaudsigt udsigt mod nord ind over Djursland. Bronzealdergravhøjene Stabelhøjene ligger tæt ved.

Den ukendte Slugt er en smeltevandsslugt fra istiden og det er en helt anderledes fornemmelse at gå igennem her end noget sted i “bjergene”.

Udover utallige gravhøje, ligger Danmarks største stendysse Poskær Stenhus og troner i landskabet. De mest berømte gravhøje er Trehøje, hvorfra udsigten måske er den allerbedste i hele nationalparken.

Her er mange dybe dødishuller og Tinghulen er et af dem.

Helgenæs og Sletterhage

Vi  vandrer en meget varieret tur. Vi følger kystens smukke strande med stejle skrænter. Vi går over åbne overdrev med græssende kvæg. Vi går gennem plantager med høje fyrretræer, og bestiger Helgenæs´ højeste bakke, Ellemandsbjerget, 99 moh. Udsigten herfra og på hele turen er formidabel. I klart vejr kan vi se til Århus, Tunø, Samsø, Hjelm og måske helt til Sjælland.

Vi følger lidt af kystbefæstningsstien forbi Tyskertårnet fra 2. verdenskrig og går ellers “egne veje”.

Alt dette og meget mere skal du opleve på denne vandreferie.

Glæd dig til en fantastisk smuk og dejlig vandreferie i vilde, vidunderlige Danmark.

Lignende ture:

Pt. har vi et samarbejde med Hotel Fuglsøcentret, der ligger for foden af Mols Bjerge. De udbyder vandreophold på 4 dage / 3 nætter.
Green Active Tours guider på de 3 vandredage på Helgenæs, i Mols Bjerge og Kaløskovene.

Læs mere:  Vandreophold på Fuglsøcentret 2021

Bookes direkte på Fuglsø Billet

Vi har også Dagsture i Nationalpark Mols Bjerge og omegn: se datoer for turene her Nationalparkbooking.dk

Yderligere information

MånedJanuar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober, November, December
1

Dag 1. Kalø Gods, skove og slotsruin

Højdepunkter:

  • Store Bavnehøj, 102 moh
  • Kalø Gods med Karlsladen fra 1700-tallet og Jagtslottet
  • Ringelmose Skov med gravhøje, stendysse, hellig kilde, Baronessens Eg
  • Kalø Slotsruin og dæmningen, Danmarks længste bevarede middelaldervej
  • På revet Rønstenen ligger ofte sæler
  • Hestehave Skov med Thyrahytten, hellekister, troldeskov mm.
  • Følle Bunds vådområde / fuglereservat

Vandring: ca. 10-15 km

2

Dag 2. Mols Hoved

Højdepunkter

  • Stranden med de op til 47 meter høje klinter
  • Skødshoved Havn
  • Bakket istidslandskab
  • Udsigt til Århus, Samsø, Sletterhage, Hjelm
  • Isgård Gods
  • Små landsbyer

Vandring: ca. 12 km

3

Dag 3. Mols Bjerge

Højdepunkter:

  • Agri Bavnehøj, 137 moh, Mols´ og Djurslands højeste punkt
  • Flot udsigt ind over Norddjurs og til Stabelhøjene – 2 nærliggende bronzealderhøje
  • Den Ukendte Slugt – en smeltevandsslugt fra istiden
  • Poskær Stenhus – Danmarks største stendysse
  • Tinghulen – et 29 meter dybt dødishul
  • Trehøje – 3 bronzealderhøje – bedre udsigt fås næppe
  • Toggerbo Plantage

Vandring: 10 – 15 km (mulighed for at gå hele Mols Bjerge Stiens Bjergetape på 21 km) 

4

Dag 4: Helgenæs og Sletterhage

  • Sletterhage Fyr
  • Tyskertårnet og kystbefæstningsstien
  • Åbne overdrev med græssende kvæg
  • Smukke strande og flotte kystskrænter
  • Ellemandsbjerget, 99 moh
  • Udsigt til Hjelm, Samsø, Tunø, Århus og måske helt til Sjælland

Vandring: ca. 10-12 km

Forbehold for ændringer

REJSEPERIODE Turen er tilgængelig hele året

Afgang 9. – 12. august 2021  PRIVAT GRUPPE

VANDRETURENE Sværhedsgraden er vurderet til en Grad 1-2.

Distancer og terræn kan tilpasses gruppen.

Som udgangspunkt er vandringerne langs kyster ad stier, sten og sandstrande; ad brede skov- og markveje såvel som smalle naturstier gennem skov og over marker. Underlaget varierer mellem fast grus, sten, græsmarker med lavt og højt græs og løst sand. Ganske korte strækninger er på asfalt. Efter regn kan der være kortere mudrede strækninger.
Nogle gange går det lige ud, og andre gange går det op og ned.

Flere af dagene er det muligt at afkorte eller forlænge vandreturene undervejs afhængigt af gruppen.

Lokalguiden er bekendt med terrænet, smutveje og omveje.

OPHOLD Opholdet kan være f.eks. på
  • Rønde Vandrehjem, som nærmest fungerer som et hotel. Alle værelser er med eget bad og toilet. Udsigten herfra ned over marker, Kaløvig og Mols Bjerge er fantastisk
  • Fuglsø Centret, som ligger lige for foden af Mols Bjerge.
FORPLEJNING Turen laves med helpension fra frokostsandwich første dag til frokostsandwich sidste dag.
HUND Desværre ikke muligt at medbringe hund.
TRANSPORT Turen inkluderer ikke transport til/fra start og slutsted.

Bus  Det er nemt at komme til/fra Rønde med offentlig bus

Ankomsttidspunkt  Typisk sidst på formiddagen, så vi kan nå en vandring på Dag 1

Afrejsetidspunkt  Typisk hen på eftermiddagen, så du kan

TUROPERATØR Green Active Tours er turoperatør på denne ferie.

STARTDAGE  Turen kan startes på alle ugedage.

PRIS: fra 3.498 kr. pr. person i dobbeltværelse. Pris afhængig af antal deltagere, rejseperiode, overnatningssted osv. Kontakt os for et tilbud

INKLUDERET 
3 nætter i delt dobbeltværelse
3 x morgenmad
4 x madpakke
3 x aftensmad
Dedikeret og lokalkendt guide
Afrejseinformation og pakkeliste
Dækning af Rejsegarantifonden
IKKE INKLUDERET
Transport til/fra start/slutsted
Enkeltværelsestillæg
Transport til/fra vandringer – aftales nærmere afhængigt af program og hotel

TILKØB 

Ekstra nætter   Kontakt os for tilbud
Ekstra vandredage  Kontakt os for tilbud
Enkeltværelse  Kontakt os for tilbud
Afbestillingsforsikring  Koster 7 % af rejsens pris + 1,1 % af præmien i statsafgift.

Notér dine ønsker i Bemærkninger når du booker.

RABAT

Flersengsværelser  På forespørgsel

 Vi er selvfølgelig medlem af Rejsegarantifonden.

Vandring gennem skov på Mols Hoved
Kalø Slotsruin i Nationalpark Mols Bjerge
Udsigten fra Trehøje er ikke mindre end formidabel
Thyrahytten i Hestehave Skov nær Kalø Slotsruin
Jagtslottet ved Kalø Gods
På vej mod Trehøje - de imponerende gravhøje fra bronzealderen
Skovsøen Ringelmose Dam Mols Bjerge Stien
Danmarks største stendysse Poskær Stenhus nær Knebel
Vandring ad Bjergetapen i retning mod Agri Bavnehøj
Vandring langs kysten på Mols Hoved
Vandretur Mols Hoved markvej fra Eg
Trehøje ... fra den ene høj til den næste
Kalø Gods
Sletterhage Fyr på Helgenæs
Smuk udsigt over Helgenæs´ sydkyst med Tyskertårnet og Sletterhage Fyr
Istidslandskab i Nationalpark Mols Bjerge
Vandring mod Esby
Favntræspladsen i Hestehave Skov

Tur-anbefalinger

5.00 baseret på 2 reviews
23. august 2021

Skønne Vandreture med en fantastisk guide.
Vi er en gruppe vandrekvinder 70+
Guieden fortalte levende og begejstret om naturen.
Kan absolut anbefales
Vh. Ruth Andersen

20. maj 2022

Vi er en gruppe på 4 personer, som netop har deltaget i en 3 dages guidet vandretur i nationalpark Mols. Guiden var fantastisk til at fortælle om de ting vi passerede med et glimt i øjet, fortællingerne var en god kombi af både fakta og fiktion (molbo historier). Kan kun anbefales.

Anbefal turen til andre

Bedømmelse