Gruppevandreferie på Madeira
God kombination af vandreture og kulturelle besøg
Varierede oplevelser af hele Madeira fra nord til syd og øst til vest.
2 gode hoteller centralt i Funchal og Machico
Erfaren rejseleder med mange rejser til Madeira
Klassisk fado-sang under en middag i byen
Lille gruppe på max 16 deltagere
Green Active Tours har i samarbejde med rejsebureauet Viktors Farmor Worldwide Expeditions udviklet denne rejse.
Turen er en kombination af noget af det bedste Madeira har at byde på, og det er ikke så lidt. Derfor har det også været svært at vælge. Madeira er jo ikke oplevet på en enkelt tur. På denne tur får du oplevelser både i nord, syd, øst og vest. Du vil opleve utroligt varierede landskaber. Her er dramatiske bjerge, den flade højslette, den frodige regnskov,
På denne vandreferie har vi daglige ture på mellem 2 og 6 timer. Vi går i skovklædte dale, gennem terrasseret landbrugsland, der kunne minde om Bali, over vulkanske klipper i røde, gule, brune og sorte farver – og mod øens højeste bjerg.
De spændende oplevelser:
Vi følger en af Madeiras smukkest anlagte vandingskanaler – de såkaldte levadaer – og belønnes for enden af den med udsigten til et 100 meter højt vandfald.
Opholdet deler vi mellem to hoteller. Først har vi 4 overnatninger i den charmerende hovedby Funchal. En aften akkompagneres middagen på restaurant med den klassiske, portugisiske fado-sang. En anden aften er de klassiske grillspyd espetada på menuen.
De sidste 3 nætter er på hotel i hyggelige Machico, der har brostensbelagte gader og fin badestrand. Og a propos bad: På den nordvestlige side af Madeira besøger vi den gamle hvalfangerby Porto Moniz, der er kendt for sine naturskabte bassiner i lavaklipperne.
Vi kan tage en dukkert og bagefter forfriske os med poncha – den lokale drink lavet på rom, honning, rørsukker og citrus.
Der er en halv fridag i Funchal, hvor man kan vælge at tage til den berømte, tropiske Monte Palace Garden og i botanisk have. Eller på en sejltur langs kysten med skibet Santa Maria, der er bygget som en replika af Columbus´ flagskib i 1492.
Temperaturerne i Portugal er generelt lune, og på Madeira ligger de året rundt på mellem 18 og 26 grader. Endnu en grund til at tage en uges vandreferie på den skønne ø.
På flere af turene er indehaveren af Green Active Tours turleder. Læs mere om Lene Bach Larsen her.
Turen bestilles direkte hos Viktors Farmor Worldwide Expeditions
Yderligere information
Måned | Marts, Maj, Juli, Oktober, November |
---|
Dag 1. Ankomst til Madeira
Fly fra København via Lissabon til Madeira.
Transfer til Funchal og check-ind på centralt beliggende hotel. Her bor vi de første fire nætter.
Dag 2. Levada do Risco og de 25 kilder
Vandreturen går ind i Madeiras største dal med dens skovklædte dalsider og floden Rio da Janela i bunden af dalen. Vi kører til Rabacal, og vandreturen går først ned til skovtjenestens hus.
Levadaen fra de 25 kilder er en af de levadaer, der afvander Rabacal området og fører det værdifulde vand ned til Calhetas kraftværket. Levadaen går gennem lyng- og laurbærskove og er en af Madeiras smukkeste levadaer. For enden af Levada do Risco er der udsigt til et 100 meter højt vandfald.
Efter vandreturen går turen til havklippen Cabo Girau. De modige kan liste ud på den gennemsigtige udsigtsplatform næsten 600 meter over havet.
Vi gør et stop i fiskerbyen Camara de Lobos, hvor vi skal smage den lokale drink poncha. Opskriften varierer lidt men lyder grundlæggende på brændevinen aguardente de cana blandet med honning, rørsukker og citrussaft. En stærk men lækker forfriskning.
Vandring: ca. 4 timer, 150 højdemeter
Dag 3. Levadavandring, badning i klippepools og grillfrokost
Vi kører op til bjergpasset Encumeada og videre over den flade højslette Paul da Serra, hvor landskabet er helt anderledes end noget andet sted på Madeira. På den sydlige del af højsletten breder lyngskoven sig, og på den nordlige side gror laurisilvaskoven frodigt. Vi kører til Lamaceiros nær Porto Moniz. Her følger vi en levada gennem landbrugsland. Der dyrkes afgrøder på terrasserne og landskabet minder meget om hvad man ser på f.eks. Bali. Her på Madeiras nordkyst er det særdeles grønt og frodigt.
Efter vandreturen gør vi stop i den tidligere hvalfangerby Porto Moniz. Byen er i dag præget af friluftsbadene i de sorte vulkanske klipper. For de som har lyst, er der mulighed for at bade i de meget smukke omgivelser.
Bagefter kører vi langs den vilde nordkyst til Seixal og op i en afsides sidedal og spiser en lækker grillfrokost hos en lokal familien.
Med fyldte maver går turen via byen Sao Vicente og gennem tunnelen i bjerget tilbage til sydkysten.
Vandring: ca. 3 timer
Dag 4. Byrundtur og fridag i Funchal
Om formiddagen er der en guidet byrundtur i Funchal.
Herefter er resten af dagen til fri disposition.
Der er mange muligheder for yderligere sightseeing og udflugter.
Tag f.eks. en sejltur med skibet Santa Maria – en replika af Christopher Columbus´ flagskib. På sejlturen ser man ofte delfiner. Udsigterne til Funchal og havklippen Cabo Girao er utroligt flotte. Pris: ca. 35 € som betales lokalt.
Der er også mulighed for at tage med rejselederen til Botanisk Have og med svævebanen til Monte. Her ligger en pilgrimskirke og den tropiske have Palace Gardens. Turen tilbage mod Funchals centrum kan gøres med svævebanen eller med en af de klassiske træslæder.
Dag 5. Toppen af Madeira, A-huse og sukkermøller
Køreturen går enten op over bjergene eller rundt om dem. Fra Achada do Teixeira i 1.592 meters højde vandrer vi til toppen af Madeira, Pico Ruivo i 1.862 m. Turen går ud og hjem samme vej, så der er mulighed for at gå med så langt, som man har lyst.
I klart vejr er udsigten overvældende. Er vejret ikke med os denne dag, har rejselederen en alternativ vandretur i ærmet.
Bagefter gør vi stop i Santana og kigger nærmere på de traditionelle A-huse, som stammer helt tilbage fra koloniseringen.
Vi besøger også den hyggelige by Porto da Cruz, hvor en af øens sidste sukkermøller findes.
Så går turen til Machico, hvor vi checker ind for tre nætter.
Vandring: 2 timer, ca. 6 km
Dag 6. Levada do Canical og den smukke nordkyst
Vi skal med bus et ganske kort stykke til udkanten af Machico helt inde i bunden af dalen. Fra Marocos vandrer vi langs Levada do Canical tilbage til Machico. Undervejs kan vi tage en lille afstikker for at få udsigt over nordkystens bratte klippevægge.
Disse levadaer, som vi ser igen og igen på Madeira er et stort forgrenet netværk af vandingskanaler, der fører regnvandet fra øens vådere nordside øens sydside, for at vande marker, haver, terrasser og plantager. De ældste levadaer stammer fra 1400-tallet.
Vandring: 6-7 timer, ca. 14 km
Dag 7. Vulkanske landskaber ved Ponta de Sao Lourenco
Trods Madeiras relativt lille størrelse er variationen i landskaber utroligt stor, og vandreturen i dag er en helt anden oplevelse end de øvrige dage.
Et helt unikt vulkansk landskab venter os. Selvom her er relativt goldt, er her utroligt farverigt. Lavaklipperne fremstår i røde, gule, brune og sorte nuancer.
Vi går ud og hjem samme vej, så der er mulighed for at gå med så langt, som man har lyst til.
På vejen tilbage til Machico besøger vi den gamle hvalfangerby Canicals hvalmuseum.
Resten af eftermiddagen kan nydes i den hyggelige by Machico med den specielle stemning i de brolagte gader og på den fine badestrand. Det er også muligt at aflægge det gule fort eller havnen et besøg.
Vandring: ca. 3 timer, ca. 8 km
Dag 8: Hjemrejse
Vi kører til lufthavnen som ikke ligger langt fra Machico, og flyver hjem via Lissabon
REJSEDATOER |
Pga. Madeiras beliggenhed i en gren af Golfstrømmen er klimaet ret konstant året rundt med temperaturer mellem 17 og 25 grader. Om vinteren ofte lidt køligere, og om sommeren ofte lidt varmere. |
VANDRETURENE | Turen er gradueret efter Viktors Farmors definitioner på sværhedsgrader, da det er en tur, der er produceret for dem. Turen er langs gode og meget varierede stier, som undertiden kan være smalle. Mange af stierne går langs levadaerne (vandingskanaler), hvor der på visse sektioner kan være bratte fald, hvorfor man skal være sikker på fødderne, og højdeskræk er ikke en god idé her. Et vist fitness niveau påkræves til denne ferie, hvor dagsvandringerne tager 2 – 6 timer (plus pauser). Flere af dagene er der mulighed for at gå fleksibelt, dvs. gå lidt kortere end gruppen, hvis man ønsker det. Har man lyst til at gå endnu længere, så tal med rejselederen om det, når I er på Madeira. |
OPHOLD | Vi bor
|
FORPLEJNING | Helpension (på nær én dag hvor der er halvpension) |
TRANSPORT | Vi flyver med TAP Air Portugal fra København via Lissabon til Funchal t/r |
ARRANGØR | Viktors Farmor Worldwide Expeditions er Teknisk Arrangør på denne rejse. Rejsen skal bestilles direkte hos dem, og det er deres Handelsbetingelser som er gældende. |
PRISEN pr. person i dobbeltværelse fra 11.490 kr. – se priser på de enkelte afgange på Viktors Farmors hjemmeside
INKLUDERET |
| |||||||||
IKKE INKLUDERET |
|