Danmark
Land
Grad 1
Sværhedsgrad
1 dag
Varighed
April-Oktober
Periode

Guidet vandretur i Østjylland

12 km vandring fra Skødshoved Havn og retur
Langs stranden nedenfor de op til 20 meter høje klinter
Ad stier og markveje gennem bakket istidslandskab
Flotte udsigter både fra vandkanten og fra højdedragene
Lokalkendt og erfaren turleder fortæller om natur og historie
Vilde, vidunderlige Danmark

En rigtig flot tur langs den rå kyst nedenfor de høje klinter. Vi går gennem det gamle Isgård Gods og hører historien om adelige og gejstlige helt tilbage til 1200-tallet.

Vi kommer gennem små landsbyer, hvor udviklingen nærmest har stået stille siden 1960´erne. Her er ingen moderne parcelhuskvarterer.

Både nede fra vandkanten og fra højdedragene har vi nogle flotte udsigter.

Undervejs finder vi sikkert spiselige urter og andre spændende planter.

Ruten er ca. 12 km.

Det er et krav at alle deltagere overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Du kan glæde dig til en utroligt smuk og dejlig oplevelse i vilde, vidunderlige Danmark.

Yderligere information

MånedApril, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober
1

Dagens program for Mols Hoved rundt

Vi mødes på parkeringspladsen ved Skødshoved Havn.

Fra Skødshoved følger vi små stier og grusveje op til landsbyerne Bjødstrup og Landborup, der nærmest er smeltet sammen. Herfra ad gamle markveje over det kuperede landskab. Vi passerer den ca. 6 hektar store Tillerup Sø og fortsætter mod landsbyen Eg.

Turen går ned på stranden, og vi har udsigt over Begtrup Vig mod Helgenæs.

Vi runder herregården Isgård og hører lidt om den spændende historie, som går helt tilbage til omkring år 1200.

Herfra følger vi en grusvej forbi markerne. Her bugter det sig virkeligt i bakkedal, og udsigten er virkeligt flot.

Så går vi ned og og følger kysten nedenfor den 20 meter høje klint tilbage mod Skødshoved.

Undervejs holder vi en spise-pause et passende sted.

Distance: ca. 12 km

1

Tak for i dag

Forbehold: Ruten kan ændres fra gang til gang f.eks. afhængigt af vejrforhold, tidevand, jagt mv. Måske går vi i den modsatte retning rundt.

 

DATOER Datoer for turen følger snarest
TILMELDING Info følger
MØDETIDSPUNKT Følger
MØDESTED Skødshoved Havn, Vestre Strandvej 26, 8420 Knebel
PARKERING P-plads på havnen
OFFENTLIG TRANSPORT Fra Rønde kører bus 361 hele vejen til Skødshoved i weekenden.

Andre dage skal der skiftes i Knebelbro til bus 1.

Tjek Rejseplanen

BEKLÆDNING Vandrefodtøj og outdoortøj tilpasset vejrudsigten
MEDBRING Vand, evt. te/kaffe

Siddeunderlag

Håndsprit.

GUIDE Lene fra Green Active Tours er din guide på turen.

Lene har vandret på alle verdens kontinenter under alle tænkelige forhold enten på egen hånd eller som turleder for danske og udenlandske gæster.

Lene har desuden en uddannelse indenfor Adventure Tourism med fokus på aktiv oplevelsesferie og formidling.

Læs mere her: https://www.greenactivetours.dk/om-green-active-tours/

TUROPERATØR Green Active Tours er arrangør af denne aktivitet.
SPØRGSMÅL?  Kontakt os gerne for spørgsmål:

https://www.greenactivetours.dk/contact-us/

Prisen er 299 kr. og tilmelding nødvendig.

STARTDAGE     Se kalender. Der bliver løbende tilføjet flere datoer, så hold øje med siden hvis din ønskedato ikke er tilgængelig lige nu.

INKLUDERET 
Erfaren og lokalkendt guide
12 km vandring
Sandwich og økologisk sodavand/most
IKKE INKLUDERET
Transport til/fra turens start – men der kan evt. arrangeres samkørsel.

Turen gennemføres ved minimum 4 deltagere

Udsigt fra højdedraget over Mols Hoved
Vandring ad markveje i det kuperede landskab på Mols Hoved
Vandretur Mols Hoved markvej fra Eg